Klik billedet
B.93 Motion Udskriv Email

Motion, bevægelse, styrketræning


b93_motionB.93 Motion er afdeling i Boldklubben af 1893, der henvender sig til folk i alle aldre, som ønsker at komme i bedre form, leve et sundere liv og samtidig være en del af et fællesskab, hvor man har det sjovt i en klub med masser af god stemning, tradition og historie.

Man kan få et individuelt medlemskab af B.93 Motion og dermed træne på egen hånd, på de tidspunkter, der passer en. Dog ikke på de tidspunkter, der er reserveret hold fra B.93 eller Team København.

Eller man kan blive optaget på et af de hold, som klubben har oprettet, hvor instruktører står for træningen hver uge. Vi har for eksempel motion og styrketræning for ældre i samarbejde med Folkesundhed København. Virksomheder kan købe firmamedlemskab.

Vi er ikke et stort moderne fitness-center, men vi har de maskiner og redskaber, der skal til, og vi vil løbende forsøge at opfylde medlemmernes ønsker om forbedringer.

Det hele foregår i B.93 klubhus ved Svanemøllen på Østerbro i København, hvor der også er mulighed for at indgå i det fællesskab, der i øvrigt findes i klubben. Man kan spise i klubbens café. Man kan spille boule eller bare nyde livet på vores dejlige terrasse.

Eller man kan blive aktiv inden for de to sportsgrene, som har stået på klubbens program i mere end 100 år: Fodbold og tennis.

Også her har vi aktive i alle aldre fra de helt små til folk i 80-årsalderen.


Åbningstider

Mandag-søndag fra 7.15-22.00.
Dog undtaget tider, der er reserveret for hold.



Omklædning


Omklædning sker på 1. sal (nr. 10 og 11).
Der er kun adgang med indendørssko!
Husk at rydde op efter dig og lukke døren!

B.93 Motion åbnede den 1. september 2005 med støtte fra Tuborgfondet.




Priser

150 kroner for 1 måned
400 kroner for 3 måneder
700 kroner for 6 måneder
1200 kroner for et år


Medlem af B.93 Fodbold eller B.93 Tennis

Personer, der er medlem af fodbold- eller tennisafdelingen i B.93, kan få et medlemskab af B.93 Motion for 300 kroner pr. halvår.


Hvor skal du henvende dig? 

B.93 Kontor
Ved Sporsløjfen 10
2100 København Ø
Telefon: 39 27 18 90
(Tirsdag-torsdag 12-16, fredag 12-15).
Se mere her.

 

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 1265
Senest opdateret: 20. april 2010